BESTIL TILBUD
77 34 60 61

Rundrejse til Australiens klassikere


Sydney, Ayers Rock og Great Barrier Reef

RUNDREJSE TIL AUSTRALIENS KLASSIKERE

SYDNEY, AYERS ROCK OG GREAT BARRIER REEF

14 DAGE FRA 20.900 KR.

De tre største højdepunkter i én fantastisk rejse

Sydney, Alice Springs og Port Douglas

Drømme bliver til virkelighed på denne rejse, hvor I får de absolutte højdepunkter fra det fantastiske land “down under”. I starter i den levende metropol Sydney med storslået arkitektur i naturlige rammer. Derefter går turen til det centrale Australien, hvor I oplever den røde “outback” med aboriginere og den mytiske sten Ayers Rock, inden I slutter på smukke tropestrande med adgang til verdens største koralrev.

Prisoversigt
  • Fra 20.900 kr. pr. person
Dagsprogram og rute
DAG 1-3: SYDNEY

Operahuset i SydneyI starter jeres spændende Australien-rundrejse i metropolen Sydney, hvor I har tre dage til at vænne jer til klimaet, tidsforskellen og indtrykkene fra den pulserende storby.

Bo i centrum, så I kan udforske den levende by til fods. Sydney er generelt nem at komme rundt i, men det kan abefales at tage en tur med de karakteristiske vandbusser eller -taxier, der fragter folk rundt i millionbyen, der ligger ud til Stillehavet. I vil hurtigt mærke den multikulturelle stemning, som skyldes, at Australien gennem tiderne har taget imod folk fra hele verden. Derfor kan I også få spændende internationale kulinariske oplevelser på byens mange restauranter, hippe barer og hyggelige caféer.

Udover at suge stemningen til jer skal I selvfølgelig se Sydneys ikoniske bygningsværker. Operahuset, tegnet af den danske arkitekt Jørn Utzon, står og blomstrer på havnefronten som et helt unikt symbol på byen. I baggrunden kan man se Sydney Harbour Bridge, der forbinder byens to dele. Den kan I gå på som almindelige fodgængere – eller I kan gå på toppen af den på en Bridge Climb-tur. I får nok de bedste billeder, men også det største adrenalinsus på den sidstnævnte måde.

Det anbefaler vi i Sydney:

  • Operahuset
  • Bridge Climb
  • Tag en vandtaxi rundt i byen
  • Mærk storbyens puls om dagen og aftenen

Herfra flyver I til Ayers Rock lufthavn i det centrale Australien

— — — — — — — Læs mere — — — — — — —

DAG 3-6: ALICE SPRINGS OG AYERS ROCK

Ayers RockI lander midt inde i Australien – der, hvor jorden er tør, klipperne røde og moderne byer ikke eksisterende. Det er de enorme områder inde i landet, der kaldes Asutraliens “outback”, og det er her, I kan forvente helt særlige oplevelser de næste tre dage.

Hovedattraktionen her er den verdenskendte Ayers Rock, som på de indfødtes sprog hedder Uluru. Og det er netop de indfødte, aboriginerne, der har et forhold til den gigantiske sten. Den er hellig for dem, og man kan komme ind i huler for foden af klippen og se religiøse udsmykninger, hvilket bestemt kan anbefales, hvis I vil lære noget om de indfødtes kultur, mens I er der.

Men synet af stenen er også i sig selv en storslået oplevelse. Den er cirka 2,5 kilometer lang, 1,5 kilometer bred og 335 meter høj. I skal sørge for at se den ved solopgang eller solnedgang, hvor den nærmest bliver selvlysende rød, når den lavthængende sol rammer den.

32 kilometer derfra ligger nogle andre helt særlige klippeformationer, der går under det internationale navn the Olgas og det originale Kata Tjuta. Ligesom Ayers Rock ligger de for sig selv og påkalder sig al opmærksomhed i området, der ellers bare er ødemark. De er en del af Uluru National Park og skal helt sikkert også ses, når I er der.

Det anbefaler vi ved Ayers Rock:

  • Se klippen ved solopgang og/eller solnedgang
  • Få en guidet tur af en aboriginer
  • The Olgas

Fra Ayers Rock flyver I til Cairns

— — — — — — — Læs mere — — — — — — —

DAG 6-14: PORT DOUGLAS

rundrejse i Australien - Port DouglasI slutter jeres rundrejse med 8 dage i Port Douglas. Her får I rig mulighed for at slappe af igen og nyde jeres ferie i fuld udstrækning, inden I skal hjem. I kan bo i nærheden af den verdensberømte strand Four Mile Beach, som er kendt for sin paradislignende tilstand. I flyver til den større by Cairns, og 70 km. fra lufthavnen ligger Port Douglas. Port Douglas er en lille by med blot 5.000 indbyggere, men et velbesøgt sted for naturelskere, der bl.a. rejser til Australien for at opleve verdens største rev, Great Barrier Reef og Australiens største regnskovsområde, Daintree National Park. Begge er noteret på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. Tag endelig på forskellige ture med de indfødte og få en indsigt i disse fantastiske områder. Med denne sammensætning af destinationer får I en smag af Australien, da I besøger storbyer, ørken, og til sidst en lækker paradisstrand.

— — — — — — — Læs mere — — — — — — —

Andre rejser til Australien

Download forslaget 

Bestil et rejsetilbud

PERSONLIGA UPPLYSNINGAR
DINE REJSEØNSKER

VÄDER I LOS ANGELES

PRISOVERSIGT PÅ REJSEFORSLAG

Download forslaget 

SÄSONGDAGARFRÅN-PRIS (PR. PERSON)
Vår21 dagar14.030 SEK
Sommar21 dagar20.250 SEK
Höst21 dagar20.250 SEK
Vinter21 dagar13.940 SEK
Contact Us

We're not around right now. But you can send us an email and we'll get back to you, asap.