BESTIL TILBUD
77 34 60 61

Rejser til New Zealand - Nordøen


Smukke klippeøer, termisk aktivitet

og spændende storbyer

Fortab dig i farverige kilder, byer og maori-traditioner

Nordøen er den mindste, men mest befolkede af de to new zealandske hovedøer. Her er landskabet lavere og mere frodigt, og det er her, du finder de største byer, hvis liv blomstrer ligeså meget som bakkerne, der omgiver dem.

Du kan glæde dig til nogle af verdens bedste små storbyer i Auckland og Wellington, det sydende og boblende termiske område omkring Rotorua og smukke køreture langs kysterne, i grønne dale og mellem vinmarker. Nordøen er nem at køre rundt på, og den byder på en masse forskellige eventyrlige udflugter.

Rejser til New Zealand

Auckland – mangfoldig storby med høj livskvalitet

Forestil dig et urbant miljø, hvor alle bor inden for en halv time af smukke strande, frodige vandrestier og en række små, fortryllende ferieøer. Tilføj et solrigt klima, en levende polynesisk kultur og en lidenskab for fremragende mad, vin og shopping – så begynder du at få et billede af Auckland – den største og mest mangfoldige by i New Zealand. Det er da også i Auckland, som ligger på den nordlige del af Nordøen, de fleste new zealændere bor.

Auckland er en havneby med vand til alle sider, og i området rundt om finder du et hav af vulkanske kegler, så naturen er både en smuk ramme om byen og en naturlig attraktion, når du er i Auckland. Udover at spise, drikke, gå på gallerier, shoppe, kigge på bygninger, og generelt bare nyde metropolen, kan du komme ud at vandre, sejle, ro og cykle i de smukke omgivelser. Det er ikke mærkeligt, at Auckland ofte bliver kåret som en af verdens bedste byer at leve i. Den er et must på din tur til New Zealand.

Bay of Islands – fortryllende ø-hav i nord

Det subtropiske region på Nordøen strækker sig opad fra Auckland til toppen af New Zealand, og dette område er bestemt også et visit værd på din tur til Nordøen. Her finder du Bay of Islands, som ikke overraskende er en bugt med øer, som ligger i nordøst. Hvad, der til gengæld kan overraske selv den berejste naturfan, er, hvor smukt det er. Havet glinser i forskellige juvelfarvede nuancer af blå og turkis, og øerne er beklædt med grønne træer på midten og hvidt sand ved kysterne. Tag ud og sejl imellem dem, læg mærke til sjove klippeformationer i vandet, og læg til et sted, hvor du kan snorkle, muligvis med en delfin. Eller gå i land, og begiv dig ud på nogle bakkede vandrestier i den frodige natur.

Rotorua – mudderbade, gejsere og maorier

Sydøst for Auckland ligger byen Rotorua, som er en anden hovedattraktion på Nordøen. Byen er hjemsted for fascinerende maori-kultur, som er kulturen i det indfødte polynesiske folk maorierne, som man stadigvæk finder nogle steder i New Zealand. Her i Rotorua er omkring en tredjedel maorier, og man kan besøge dem i deres landsbyer, hvor de fortæller om deres kultur og opfører deres særlige dans haka.

Men maorierne er ikke hovedattraktionen i Rotorua. Området er kendt for at have en særdeles høj termisk aktivitet under jorden. Derfor kan man her opleve gejsere, varme kilder, spruttende mudderpøle og syresøer, der alle bobler, damper og syder. Mange af kilderne har også nogle utrolige farver i gul og rød, og gejserne sprøjter op til 20 meter op i luften. Så det er både flot at kigge på, og det er forkælelse at bade i de naturlige jacuzzier.

Wellington – hovedstaden med skøn kultur

New Zealands hovedstad ligger på sydspidsen af Nordøen. Wellington er navnet, og selvom den er betydeligt mindre end Auckland, har den også følelsen af storby, bare på en anden måde. Eftersom den er landets hovedstad, finder du i Wellington nogle af de store kulturelle højdepunkter i New Zealand, for eksempel nationalmuseet, Te Papa Tongarewa Museum, der er et af verdens bedste interaktive museer og lærer dig om landets historie, uden du kommer til at kede dig. Derudover er teater- og kunstscenen meget større, end en by på Wellingtons størrelse normalt ville have, og de kulinariske muligheder er uendelige i den charmerende hovedstad.

Som alle andre steder i New Zealand er Wellington beriget med fantastiske naturlige omgivelser. Du kan bade i det friske, blå hav i Oriental Bay, eller du kan gå gennem byens grønne omgivelser til en udkigspost på Mount Victoria, hvor du vil få en fin udsigt over byen. Er du mere til en historisk køretur, kan du tage den ikoniske røde Wellington Cable Car, der har kørt i over 100 år, op til forstaden Kelburn, der ligger væsentligt højere end downtown – så også herfra kan du få et smukt panorama over byen.

Download forslaget 

Bestil et rejsetilbud

PERSONLIGA UPPLYSNINGAR
DINE REJSEØNSKER

VEJRET …

Contact Us

We're not around right now. But you can send us an email and we'll get back to you, asap.