BESTIL TILBUD
77 34 60 61

Rejser til Brisbane


Blomstrende storby

med sommer året rundt

Find dit gode humør, badetøj og vandresko frem i den aktive storby

Brisbane er dit udgangspunkt for at besøge østkystens skønne strande i Sunshine Coast eller på Fraser Island for eksempel, men byen i sig selv er også værd at bruge nogle dage i, for den har noget for enhver smag.

Australiens tredjestørste by, som godt nok står lidt i skyggen af Sydney og Melbourne, har modsat de større metropoler fantastisk vejr året rundt, og så er den samtidig fuld af aktiviteter for de friske, de madglade, de kulturelt og shopping-interesserede.

Besøg Brisbane på en rundrejse i Australien

“The River City”

Brisbane kaldes også “the River City” – ikke kun fordi Brisbane River skærer igennem byen, men fordi meget af byens liv er centreret på og omkring floden. En af de bedste måder at opleve Queenslands hovedstad er derfor ved at tage en tur på floden. Prøv en sejlbåd med flydende restaurant, eller lej en kajak og ro i dit eget tempo med udsigt til byen på begge sider. Du kan også gå eller cruise på havnefronten på en bycykel, som er udbredt i Brisbane. Vil du hellere se byen fra oven, kan du klatre på klipperne i det grønne område Kangaroo Point Cliffs, eller du kan komme 80 meter op i luften og gå i toppen af broen Story Bridge, hvor du har en 360 graders udsigt over byen.

Strand, kunst og mad i South Banks

Særligt området på den sydlige side af floden, som hedder South Banks, er attraktivt for lokale såvel som turister. Her finder du både grønne parker og den menneskeskabte strand, Street Beach, hvor du kan bade og ligge i sandet, som var det en naturlig strand. Men det er også i dette område, de mange gode restauranter og barer ligger, så hvis du vil smage på noget af det mest innovative australske mad, øl og cocktails, er South Banks et godt sted at gå hen. Også byens bedste gallerier, Australiens største samling af moderne kunst og spændende museer ligger her. South Banks har noget for enhver smag og for de fleste budgetter, så det er et must at besøge området, når du er i Brisbane.

Download forslaget 

Bestil et rejsetilbud

PERSONLIGA UPPLYSNINGAR
DINE REJSEØNSKER

Vejret i Brisbane

Contact Us

We're not around right now. But you can send us an email and we'll get back to you, asap.