BESTIL TILBUD
77 34 60 61

Rejser til Ayers Rock


Et utroligt naturfænomen og

en særegen seværdighed

Se den med egne øjne for at forstå den mytiske klippe

Med sine knap 350 meters højde, 10 kilometer i omkreds og magiske evne til at skifte farve efter lyset, bliver Ayers Rock – Uluru på lokalsprog – betragtet som et af verdens vidundere og er samtidig et af Australiens mest genkendelige ikoner.

Ikke overraskende besøger 250.000 mennesker årligt Uluru-Kata Tjuta National Park, hvor Ayers Rock og de andre berømte klipper the Olgas findes. Er du til vilde naturfænomener og mytiske fortællinger, er aboriginernes hellige klipper et must på din tur til Australien.

Rejseforslag til australien

Aboriginernes hellige klippe

Midt i ødemarken, den verdenskendte australske outback, i delstaten Northern Territory, rejser denne gigantiske klip i ét stykke sig pludselig 348 meter op fra den røde ørkenjord, der omgiver stenen. Den er højere end Eiffeltårnet, og hvis du vil gå rundt om den, skal du ud på en næsten 10 kilometer lang tur. I takt med solens op- og nedgang skifter klippen farve og lyser nærmest rødt. Ayers Rock – eller Uluru, som den hedder på aboriginernes sprog – er et helt særligt syn. De to navne er begge officielle, da området ejes delvist af de indfødte og delvist de australske myndigheder. Den har en helt særlig, hellig betydning for aboriginerne, og man kan komme på en guidet tur i området med en indfødt, der viser traditionelle vægmalerier på klippen og fortæller historier om klippens betydning.

Mere end én klippe

The Olga Mountains nær Ayers RockDet andet højdepunkt i området er the Olgas, som er nogle andre fascinerende klipper, der ligesom Ayers Rock rager højt op i luften midt i den flade ødemark. Deres originale navn er Kata Tjuta, og derfor hedder nationalparken Uluru-Kata Tjuta National Park. Turen ind midt i ødemarken er ret lang, så du skal næsten se begge de to hovedattraktioner, når du er der. For at komme til parken, skal du enten flyve til Ayers Rock Airport, som er tæt på, eller til Alice Springs, som er den nærmeste store by, der ligger 450 kilometer derfra. Der går adskillige fly, busser og toge til den nærmeste by, Alice Springs, og der er selvfølgelig også mulighed for at tage en kør-selv rejse i firhjulstrækker.

En særlig aften med the Sound of Silence

En tredje grund til at besøge området er for at prøve den særlige Sound of Silence-aften. Det er en aften, hvor du spiser under stjernehimlen i ørkennatten, får lækker mad og vin, hører didgeridoo og fortællinger fra de lokale aboriginere. Stjernehimlen er funklende ude i ødemarken, og historierne fra de indfødte folk tilføjer det hele en nærmest magisk dimension.

Download forslaget 

Bestil et rejsetilbud

PERSONLIGA UPPLYSNINGAR
DINE REJSEØNSKER

Vejret i Alice Springs

Contact Us

We're not around right now. But you can send us an email and we'll get back to you, asap.