BESTIL TILBUD
77 34 60 61

Rundrejse i Australiens mangfoldige natur


Nationalparker, Ayers Rock og verdens største koralrev

RUNDREJSE I AUSTRALIENS MANGFOLDIGE NATUR

NATIONALPARKER, AYERS ROCK OG VERDENS STØRSTE KORALREV

18 DAGE FRA 28.475 KR.

Oplev det bedste af regnskov, ødemark og tropestrand

Darwin, Alice Springs, Townsville, Airlie Beach, Rockhampton, Fraser Island og Brisbane

For naturelskere er denne rejse helt oplagt. Vi har samlet de mest storslåede naturfænomener, Australien har at byde på – og det er mange – i én sammenhængende rejse. Her får I vandfald og vilde dyr i nordens regnskove, rå ødemark og aboriginal kultur i “outbacken” og undervandsparadis på østkysten. Vi sammensætter 18 dage med unikke oplevelser, så I ikke kan sætte en finger på andet end kameraet.

Prisoversigt
  • Fra 28.475 kr. pr. person
Dagsprogram/rute
DAG 1-5: DARWIN

DarwinNu begynder eventyret! I starter i Darwin, som er den tropiske “hovedstad” i den nordlige region. Her falder temperaturen sjældent under 25 grader, og placeringen tæt på Asien afspejler sig på flere måder i denne livlige, men behagelige by, hvor I kan bruge den første dag eller to på at vænne jer til tidsforskellen og varmen, inden de store oplevelser begynder.

Dem finder I i de to nationalparker, Kakadu National Park og Litchfield National Park, som ligger i nærheden. I kan vælge at campere i parkerne eller bare tage på endagsture fra Darwin og sove i civiliserede omgivelser på jeres hotel i byen.

Kakadu National Park er dobbeltlistet på UNESCO’s verdensarvsliste for både sin naturlige og kulturelle værdi. Naturen byder på sjældne planter, eksotiske fugle og vilde dyr som bøfler og krokodiller. Vandfaldene Jim Jim Falls og Twin Falls er også nogle af højdepunkterne på naturdelen. Kulturelt er parken et vidnesbyrd om de indfødte aborigineres levevis. I kan møde dem og komme på en guidet tur rundt og se deres vægmalerier og andre traditionelle aftryk i naturen.

Litchfield National Park byder også på storslåede naturoplevelser med sceniske vandreture i den vilde regnskov, dukkerter i det friske vand fra brusende vandfald og opdagelse af farverige blomster og grupper af helt særlige, høje termitboer, der står frit i luften.

Det anbefaler vi i Darwin:

  • Kakadu National Park
  • Litchfield National Park
  • Nyd byens liv på de udendørs restauranter og markeder

Fra Dawin flyver I til Alice Springs

— — — — — — — Læs mere — — — — — — —

DAG 5-8: ALICE SPRINGS

Ayers RockNæste utrolige naturoplevelse finder I midt inde i det centrale Australien – inde i “outbacken”. Her er klimaet tørt, jorden er rød og støvet, og så er her nogle ganske særlige klipper, som hver dag tiltrækker folk fra nær og fjern for at se de utrolige syn.

I bor i Alice Springs, men det er ikke byen, I kommer for. Det er naturligvis den verdensberømte kæmpe klippe Ayers Rock eller Uluru, som den hedder på de indfødte aborigineres sprog. Den er cirka 2,5 kilometer lang, 1,5 kilometer bred og 335 meter høj, og omkring den er jorden helt flad. Derfor er det et helt ufatteligt syn, og det kan især anbefales at se den ved solopgang og solnedgang, hvor solens stråler farver den rød på en nærmest magisk måde.

Vi kan også anbefale, at I får en guidet tur af de indfødte, som kan fortælle om Ulurus hellige betydning for dem og vise de udsmykninger, de har lavet i huler i klippen, som er en vigtig del af deres kultur.

Fra Alice Springs kan I også køre ud og se de andre berømte klipper med det engelske navn the Olgas, som hedder Kata Tjuta på aboriginernes sprog. Det er en række af klipper i unikke former, som ligesom Ayers Rock ligger helt isoleret og derfor ser meget specielle ud i det øde landskab.

Det anbefaler vi ved Ayers Rock:

  • Ayers Rock ved solopgang og/eller solnedgang
  • Få en guidet tur af en aboriginer
  • The Olgas

Herfra flyver I til Cairns

— — — — — — — Læs mere — — — — — — —

DAG 8-10: CAIRNS

Daintree National ParkTurens næste stop er fantastiske Cairns, som ligger i det nordøstlige hjørne af Australien. Nu er I tilbage i det tropiske kystklima, og herfra starter jeres kør-selv ferie på østkysten.

Her venter jer flere enestående naturoplevelser – både over og under havoverfladen. Under vand finder I ud for kysten verdens største koralrev, Great Barrier Reef. Det strækker sig over 3.000 kilometer og består af 400 forskellige slags koraller, over 1.500 fiskearter og større havdyr som rokker, delfiner og havskildpadder. Det kan opleves herfra og fra de næste destinationer på jeres rejse, men det kan også sagtens opleves flere gange, så vi anbefaler at finde snorklen frem hurtigst muligt.

Over havoverfladen finder I den store regnskov i Daintree National Park. Her kan I enten selv køre rundt i parken eller tage på en guidet tur med en aboriginer og blive klogere på det rige dyre- og planterige. Hvis I er heldige, vil I også kunne spotte de store saltvandskrokodiller, som huserer i flodsystemerne. Der er et sted i parken, der hedder Cape Tribulation, hvor regnskoven møder koralhavet. Det er det eneste sted i verden, hvor to verdensarvslistede steder mødes – det må ses.

Snyd heller ikke jer selv for at opleve bjergbyen Kuranda, som ligger 30 minutter fra Cairns og 380 meter over havoverfladen. Her kan I tage liften Skyrail Rainforest Cableway op, så I får en fantastisk udsigt over store dele af landskabet.

Det anbefaler vi i Cairns:

  • Daintree National Park
  • Great Barrier Reef
  • Kuranda

Herfra kører I videre til Townsville (cirka 350 kilometer – 4 timer og 15 minutter)

— — — — — — — Læs mere — — — — — — —

DAG 10-11: TOWNSVILLE

Great Barrier ReefNu går turen til Townsville, hvor I tilbringer den næste nat. Byen er livlig og fuld af flotte, gamle bygninger og seværdigheder som Australia Native Wildlife Sanctuary og Coral Reef Aquarium. Livet er især centreret omkring strandpromenaden, hvor I kan slentre op og ned og nyde en is i varmen.

Ellers vil vi helt klart anbefale at besøge kystøen Magnetic Island, der ligger en kort sejltur væk. Øen byder på en fredet naturpark, hvor der lever vilde kænguruer, wallabies og store havskildpadder.

Hvis I kan lide at dykke, kan I fra fastlandet tage på dykkerture til skibsvraget SS Yongala, som ligger syd for byen. På vraget vokser der koralrev, hvilket er et syn, der mest af alt minder om scenen fra en animeret film.

Hvis I hellere vil bruge dagen på en lækker strand, er dette også en mulighed, da her ligger et par fantastiske sandstrande.

Det anbefaler vi i Townsville:

  • Magnetic Island
  • Dykkertur til SS Yongola
  • Afslapning på stranden og i byen

Herfra kører I længere sydpå til Airlie Beach (cirka 280 km – 3 timer og 10 minutter)

— — — — — — — Læs mere — — — — — — —

DAG 11-13: AIRLIE BEACH

Whitsundays IslandsTurens næste stop er Airlie Beach. Her skal I ligge på de paradislignende, hvide sandstrande og nyde solens stråler varme jer, mens I kigger ud over det krystalklare vand. Selvom byen lever af sine lækre strande, tilbyder den også et godt byliv. Her kan I forkæle jer selv på de mange restauranter og barer.

Derudover vil I også kunne opleve det verdensberømte koralrev, Great Barrier Reef, herfra. Brug eksempelvis en dag ude på Whitsunday Islands, der er en samling af postkort-perfekte tropeøer, hvor I kan snorkle, dykke eller bare solbade. Hamilton Island, som er hovedøen, er bilfri, hvilket betyder, I parkerer jeres bil ved færgeterminalen og benytter jer af de gratis busser, som kører rundt på øen. Denne tur kan varmt anbefales!

Det anbefaler vi i Airlie Beach:

  • Whitsunday Islands
  • Snorkling eller dykning
  • Nyd byens livlige restauranter og barer

Fra Airlie Beach går turen til Rockhampton (cirka 480 km – 5 timer og 20 minutter)

— — — — — — — Læs mere — — — — — — —

DAG 13-14: ROCKHAMPTON

AboriginalsNu er tiden til, I skal se den moderne cowboy-by Rockhampton. Denne by skiller sig ud fra de andre på jeres kør-selv-ferie, da byen ikke ligger ud til vandet. Her kan I til gengæld få et indblik i australsk historie og kultur. Byen i sig selv er en gammel mineby, og I kan forestille jer, hvordan de gamle guldgravere har boet i byen, der stadig står flot med sine bygninger fr 1800-tallet.

I kan også lære om de indfødtes kultur en kort køretur fra Rockhampton. Her ligger Dreamtime Cultural Centre, hvor I kan møde aboriginere og se deres boliger, beklædning og instrumenter. Det er en spændende kulturel rejse ind i et meget anderledes folks levevis, som man stadig kan finde nogle steder i Australien.

Rockhampton er desuden stedet for kødelskere. Vil I smage en rigtig god bøf, bliver der her i området avlet store mængder kvalitetskød, der eksporteres til hele verden. Vi garanterer, at I ikke går hverken skuffede eller sultne i seng.

Det anbefaler vi i Darwin:

  • Gåture i den gamle bydel
  • Dreamtime Cultural Centre
  • Spis en god bøf

Herfra kører og sejler I til Fraser Island (cirka 500 km – 9 timer)

— — — — — — — Læs mere — — — — — — —

DAG 14-16: FRASER ISLAND

Fraser IslandI er tilbage ved vandet, og her venter en kæmpe oplevelse! I skal nemlig ud på verdens største sandø, Fraser Island, som man kommer til med færge fra byen Hervey Bay. Allerede her skal I finde kameraet frem, for på færgeoverfarten er det muligt at spotte både delfiner og hvaler, der springer rundt i havet.

I tilbringer de næste to dage ude på øen, som er rig på oplevelser. Dyrelivet på Fraser Island er utroligt rigt, og øen er særligt et paradis for fugleentusiaster. I kan også få øje på en dingo, som er en vild hund, der lever i Australien. Fra forskellige udsigtsposter kan I spotte hajer og stingrays (rokker) i vandet, som også er et syn uden lige.

Fraser Island er desuden berømt for Maheno Shipwreck, som er et stort, rustent skibsvrag, der ligger i vandkanten og er blevet et landemærke på øen. Skibet strandede under en tropisk cyklon i 1935 og har ligget i sandet siden.

Det anbefaler vi på Fraser Island:

  • Kig efter hvaler, delfiner, hajer og rokker
  • Nyd de smukke strande
  • Gå rundt på øen og se, hvordan planterne vokser i sand

Fra Dawin går turen til Kakadu National Park (cirka 400 km – 8 timer)

— — — — — — — Læs mere — — — — — — —

DAG 16-18: BRISBANE

Brisbane CityJeres utrolige rundrejse nærmer sig desværre sin ende, men vi har sørget for en lækker afslutning. Sidste stop er i Australiens tredjestørste by, Brisbane, der modsat Sydney og Melbourne er varm året rundt. Her kan I enten bare nyde varmen og samle de gode oplevelser, mens I ligger på den menneskeskabte strand Streets Beach midt i byen, eller I kan udforske den levende, kulturelle by.

Der er shopping i gågaden Queen Street Mall, koncerter på byens mange spillesteder, koalaer i Lone Pine Koala Sanctuary og kunst på gallerierne og museerne såsom Queensland Art Gallery and Gallery of Modern Art. Uanset hvad I er til, kan I finde det i Brisbane, og så skal I bare huske at nyde det, inden turen går hjem til Danmark.

Det anbefaler vi i Darwin:

  • Streets Beach
  • Besøg byens gallerier og museer
  • Gå til en koncert

— — — — — — — Læs mere — — — — — — —

Andre rejser til Australien

Download forslaget 

Bestil et rejsetilbud

PERSONLIGA UPPLYSNINGAR
DINE REJSEØNSKER

VÄDER I LOS ANGELES

PRISOVERSIGT PÅ REJSEFORSLAG

Download forslaget 

SÄSONGDAGARFRÅN-PRIS (PR. PERSON)
Vår21 dagar14.030 SEK
Sommar21 dagar20.250 SEK
Höst21 dagar20.250 SEK
Vinter21 dagar13.940 SEK
Contact Us

We're not around right now. But you can send us an email and we'll get back to you, asap.